Super spændte… Testpersonerne er vendt tilbage med svar <3
Dette blogindlæg vil handle om testpersonernes mening om tøjet og hvordan testen af tøjet er gået generelt. Vi kan ligeså godt sige, at det er rigtig svært at holde længden af denne blog nede på et minimum, så vi håber I vil læse med trods det.
Vores testpersoner fik forskelligt tøj fra en del forskellige mærker, og da de fleste af vores mærker er ukendte på det danske marked, var vi selvfølgelig spændte på om vi havde ramt helt ved siden af. Det er nemlig sådan, som vi nævnte i vores tidligere blog, at vi er lidt usædvanlige i børne-webshop regi. Vi har nemlig ingen børn….
Derfor ventede vi spændt på besvarelserne fra testpersonerne, de havde nemlig med tøjet modtaget et spørgeskema der bl.a. spurgte ind til tøjet, kvaliteten, hvad de ved om økologi og GOTS certifikat, samt hvordan tøjet var efter vask.
Vi var ret ukendte (nærmere sagt ikke engang eksisterende på markedet endnu) da vi lavede opslaget på Facebook, hvor vi søgte testpersoner. Vi følte os beæret over den positive respons og folks villighed til at stole på vores udmeldelser og tilmelde deres børn som testpersoner.
Der kom nogle skønne billeder ud af det, og det var absolut svært at udvælge nogle stykker når man allermest havde lyst til at bruge alle de skønne børn vi fik set.
Vores mål med shoppen er at skabe det største udvalg i Danmark inden for økologisk og GOTS certificeret tøj. Hvad GOTS certifikatet betyder, vil vi uddybe nærmere i et blogindlæg her til april når vi skal til Tyrkiet og inspicere en af produktionsstederne hvor en del af vores mærker produceres.
Vores mål er at vores webshop skal indeholde noget til enhver smag og kvaliteten af tøjet skal være i top. Vi valgte derfor at satse på primært helt nye mærker, som det danske marked ikke har set før. For at holde længden lidt nede kan I læse mere om mærkerne under kategorien mærker.
Nååå, tilbage til det vigtige, efter vi havde lavet opslaget var reaktionerne overvældende. Vi sørgede for at holde opslaget åbent for alle, og det var ikke et krav at like vores side for at deltage, meenn vi må indrømme vi blev ret glade, da folk valgte at like os. Vi bad også testpersonerne, hvis de ønskede det, at de gerne måtte dele nogle ord om os på Facebook eller nogle billeder af deres skønne børn på Instagram. Men igen, dette var kun frivilligt, ellers følte vi formålet med brugen af testpersoner blev ødelagt ved påtvungen reklame over de sociale medier.
Det allervigtigste for os er ærlighed og ansvar, og nogle vil sige det er naivt og vores koncept ikke vil sælge. MEN vi føler at med et marked, hvor der findes et utal af mærker, et utal af forskellige certifikater og betegnelser, er det vores opgave at oplyse Jer om hvad der ligge bag vores mærker og hvor det er vi skiller os ud. Når vi siger det tryggeste valg er GOTS certificeret tøj, så skal vi fortælle historien bag.
Vores mål er at skabe tryghed, når I er på vores side og shoppe, vi tager fuldt ansvar for det vi sælger og det vi fortæller jer via webshoppen. Måden vi kan gøre det på, er at få testet tøjet hele tiden, og tjekke om det vi udvælger møder en forældres behov nu om dage.
Vi var så heldige at 16 skønne forældre havde påbegyndt deres test efter de havde modtaget deres pakker. Alle børn var i forskellige aldre og forskellige køn, vi forsøgte at have en af hver størrelse vi kører på shoppen i hvert køn testet.
Med 16 skønne forældre og deres endnu skønnere børn, har det været svært at udvælge hvad skal med i dette blogindlæg, vi kan desværre ikke tage alle med, så stopper I med at læse ret hurtigt…
Responsen var generelt god, og der var også konstruktiv feedback på det der ikke fungerede eller ikke levede op til de forventninger vi havde sat for tøjet.
Vi lærte hurtigt ved at læse besvarelserne at GOTS certifikatet og dets betydning er noget vi skal fokusere på, og det glæder vi os til at gøre i vores næste blogindlæg.
Nu skal vi ikke trække den længere ud, det er rigtig svært at holde bloggen kort når man har så meget man gerne vil dele med jer…. Nåå…
En af de skønne forældre der havde meldt sit barn som testperson var Mille Sofie Juel Nielsen, dejlige Karla My var klar til at afprøve vores tøj. Karla My fik tilsendt en super fin buksedragt og et hårbånd fra vores hollandske mærke CarljinQ. Buksedragten er økologisk og GOTS certificeret, men vi blev for kort tid siden informeret om at hårbåndet faktisk ikke er økologisk, dog blev vi forsikret at det ikke havde undergået en masse kemisk behandling.
Mor Mille var super glad for designet, og synes dragten var meget sommerligt og samtidigt frækt til de frække og glade børn. Skønne Karla My kommenterede selv på, at hun synes tøjet var lækkert at have på, hvilket gør os virkelig glad! Det er ekstremt vigtigt for os at tøjet er behageligt så børn kan være børn og der er masser af plads til leg og bevægelse. Mille blev også spurgt om prisen, som hun synes var helt i orden, når man tager i betragtning det er økologisk, samt at nogle af de kendte mærker på det danske marked er meget dyrere.
Mille skrev om os ”Organic Footsteps er en lækker webshop med hjerte på det rette sted. De vælger deres mærker ud fra de rigtige ting, og samtidig har de mærker som man ikke lige kender til i første omgang. Det kan jeg godt lide! Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tjekker ind på shoppen”
Vi fik mere positiv feedback fra mor Michelle Harding Diemer, samt ændringer vi har taget videre til designeren. Michelle havde sin søn til at teste noget tøj fra mærket Recreation. Recreation er et mærke fra New Zealand, vi har ikke fået deres kollektion hjem endnu og derfor er den ikke på shoppen. Michelle og hendes søn har gjort os mere rolige i vores valg, vi tog skridtet og valgte at stole på personerne bag mærket. New Zealand er langt for at kunne mærke tøjet og kvaliteten, derfor er vi sindssygt glade for Michelles feedback på netop Recreation.
Michelle, som mange af vores testpersoner, var begejstret over at tøjet føltes så blødt, også efter vask.
Michelle skrev til os, at vi kunne citere hende med følgende: ”Recreation er et rigtig lækkert mærke, hvor kvaliteten er i top. Designet er enkelt og stilfuldt, og stoffet er rigtig blødt. Min søn syntes, det var så fint med stjerne på hættetrøjen, og ligeså var moderenJ”.
Fra designet af et hollandsk mærke og et new zealandsk mærke til et tyrkisk mærke.
Mor Maggie N Kristiansen havde en skøn søn til et teste noget tøj fra mærket Kapbula Organics. Kapbula Organics går virkelig meget op i at kvaliteten af den økologiske bomuld og at tøjet er super blødt. Maggie gjorde os super glad, ved at fortælle os at hendes søn endda smilede da han fik det på første gang, og at han slet ikke kløede sig for første gang.
Maggie skriver ”Mega godt mærke super fin kvalitet, det er ikke sidste gang jeg skal have tøj der fra. Min søn har døjet med noget eksem og der har slet ikke været noget når han har haft tøjet på, og så ser han også bare mega godt ud i jeres tøj. Det har slet ikke mistet noget farve, jeg har vasket det fire gange og farven er stadig lige så god som fra ny”.
Mor Trine Kime Lynge fik også tilsendt noget tøj fra et andet tyrkisk mærke vi kører Alemona Organic. Trine havde sin søn på 4 måneder til at teste tøjet. Trine skriver at kvaliteten af tøjet er rigtig lækker, og hun er vild med designet, samt at det ville være noget hun selv ville kigge efter.
Trine fortæller dog at den trøje hun modtog til test ikke klarede sig særlig godt i test i forhold til vask (special edition baby). Printet falmede en hel del, og Trine sendte os et billede af trøjen så vi selv kunne se resultatet efter vask. Bukserne var rigtig fine og de klarede sig uden problemer i vask testen. En af vores kunder der har købt trøjen, oplyste os ved henvendelse at hun ikke havde oplevet det samme, men at hun måtte indrømme at hendes også havde krakeleret end anelse i printet efter vask. Vi har derfor valgt at tage trøjen fra shoppen, indtil vi finder ud af med designeren hvad fejlen skyldes.
Mor Sine Karez Mansurbeg Jacobsen havde både sin søn og datter til at teste noget af vores tøj, både fra tyrkiske Kapbula men også engelske Frugi. Hendes skønne børn har nemlig også stået så fint model til de billede vi åbnede vores Facebook med, hvis man gerne vil se lidt af tøjet.
Sine synes tøjet til hendes søn er super sødt, og hun kan rigtig godt lide at bluserne er i en sart farve og at de grå bukser passer godt til alle trøjer. Kjolerne har Dea bestemt også været super glad for, specielt den røde kjole fra Frugi med søstjernerne har været et hit hjemme hos familien Mansurbeg Jacobsen.
Dea valgte nemlig at have kjolen på i 4 dage, dag og nat, hun var så vild med sin nye kjole at hun simpelthen nægtede at tage den af, hvilket gør os helt varme om hjerterne.
Det allerbedste ved besvarelserne har været at læse børnenes reaktioner, fra at de nægter at tage tøjet af til at de viser det stolt frem i børnehaven.
Det vigtigste for os er at forældrene er tilfredse men endnu vigtigere at børnene trives.
Sine skriver ”Jeg synes at det er super lækkert tøj. Jeg har nu vasket tøjet flere gange og det ser stadig super lækkert ud. Jeg vil helt klart anbefale tøjet til andre med børn. Tøjet er 100% økologisk hvilket jeg synes er fantastisk, fordi det ser man ikke tit”.
Vi glæder os til at dele vores tanker og vores rejse med jer på bloggen. Der er rigtig mange planer forude, og vores koncept der skal udvides, så vi vil bestemt få brug for masser af testpersoner men også alle de input vi kan få fra Jer forældre.
Vi håber derfor vi kan få alle de råd med på vejen vi kan. I kan altid kontakte os her på siden eller på Facebook via Messenger. Vi står til rådighed for alle spørgsmål, feedback tages imod med kyshånd.
De bedste hilsner
Organic Footsteps