Op til et kilo kemikalier i din t-shirt.....
Et halvt til et helt kilo kemikalier i dit barns t-shirt
Vi synes det er skræmmende at det stykke tøj du giver dit barn på, har gennemgået et havl af behandlinger med enorme mængder af skadelige kemikalier, før det det kom med dig hjem. Ifølge Miljøstyrelsen bruges det et halvt kilo til et helt kilo kemikalier for at producere en enkel t-shirt, hvilket vi selvfølgelig synes er decideret absurd.
Det, at vi ikke kan se dem, gør det også rigtig svært at forholde sig til sådan en info. Personligt kan jeg sagtnes følge den tankegang, indtil jeg blev ramt af sygdom over en lang årrække, og til sidst gennemgik 2 operationer grundet bl.a. hormonforstyrrelser. Dette satte virkelig også tankerne i gang, da jeg fik mere indsigt i tekstilbranchen.
Vores mål med bloggen og shoppen er hverken at skræmme, vi ønsker virkelig fra hjertet af, blot og oplyse om virkeligheden bag tekstilindustrien, og hvad GOTS egentlig sikrer en imod. Vi er også kun en besked eller et opkald væk, hvis man vil vide mere.
Når tillid er alt vi har...
Det er sådan at tekstilbranchen desværre ikke er underlagt nogle love som sådan, hvis man kigger på det med globale øjne. Der er ikke direkte restriktioner på hele produktionskæden, det kræves blot at virksomheden bag mærket kontrollerer sine leverandører. Det er netop her, det globale aspekt gør tingene udfordrende, hvis ikke umuligt. Hvis du sidder i Danmark, men har produktion i Indien eller får dit bomuld fra Indien, er det nærmest umuligt at sikre din forretning 100%, forholdet er oftest bundet i total tillid. Kerneordet er nemlig derfor også tillid, og det er en af grundene til vi er meget påpasselig med de mærker vi udvælger.
Et hav af certifikater
Du har nok hørt om en masse certifikater (EU blomsten, Oeko-tex, Svanemærket), der skulle sikre dig lige det yderligere, og det gør de skam også - til dels. Alle certifikater er på frivillig basis, og du betaler også for at blive certificeret, det er dermed et tilvalg. Certifikaterne har anordninger som du som minimum skal overholde, men de går ikke ind og direkte forbyder brugen af kemikalier i samme omfang som GOTS certifikatet.
Før organicfootsteps.dk blev til, sørgede vi for at undersøge tekstilbranchen godt og grundigt for alle certifikater og hvad deres betingelser var, som jurist er jeg af natur meget skeptisk. Min erfaring som jurist har lært mig, at der ved alle anordninger/regulativer altid er smuthuller at udnytte. Hvis I spørger min kæreste vil han hurtigt fortælle jer, at jeg er noget af en regelrytter, derfor blev beslutningen om at kun forhandle GOTS certificeret børnetøj ret hurtigt taget. Det er en beslutning, der skam også kan ændre sig, hvis der sker en yderligere udvikling hos andre certificerings organer. Indtil da, er GOTS certifikatet det eneste moralsk rigtige at sælge, når vi ved det er jeres små der kommer til at have tøjet på.
GOTS var det eneste moralsk rigtige
GOTS certificeret børnetøj var for vores begges vedkommende noget vi moralsk kunne stå inde for at sælge her og nu. Vi besøgte også Tyrkiet for at se forskellen mellem almindelig konventionelt bomuld og GOTS certificeret økologisk bomuld, samt se produktionsforløbet. Forskellen var slående, og vi kunne mærke og dufte det med det samme. Vi fandt hurtigt ud af at vi kun kunne stå inde for at sælge GOTS certificeret økologisk bomuld.
Vi lærte også af turen til Tyrkiet at GOTS tager den årlige kontrol foretaget af uafhængige parter meget seriøst, som jurist elsker jeg jo kontrol, derfor blev jeg ekstra glad da jeg fik af vide at kontrollen foretages flere gange årligt.
Ved at blive GOTS certificeret binder du dig til forpligtelse om at blive kontrolleret minimum en gang årligt. Hele produktionskæden undergår en dybdegående kontrol af brugen af kemikalier, ens bæredygtighed og bomuldens kvalitet, samt at de ansatte behandles ordentligt, mere om det i de kommende indlæg.