GRATIS FRAGT ved køb over 499 DKK - LEVERING 1-2 HVERDAGE - HURTIG LEVERING MED GLS
0 Kurv
Læg i Kurv
    Du har vare(r) i din indkøbskurv
    Du har 1 vare(r) i din indkøbskurv
    Total
    Gå til kassen Shop videre

    Blog

    I en børnetøjs branche uden børn

    I en børnetøjs branche uden børn

    Jeg fandt endelig lidt tid til at sætte mig ned og få skrevet et blogindlæg. Det er godt nok lang tid siden sidst.

    Der var meget interesse for, hvorfor vi endte i en branche der omhandler børn og børnetøj, uden selv at have børn. Den interesse ser vi bestemt ikke som noget negativt, og det gør os super glade, at I er så nysgerrig omkring os. Jeg tænkte derfor, at det ville være på sin plads, at skrive et indlæg om netop det, som det første her i det nye år.

    Iværksætter livet er super hårdt, det er der ingen tvivl om. Min kæreste havde en drøm og min rolle i det hele var at støtte ham. Jeg vidste det ville blive hårdt, måske lidt mere end hvad min kæreste lige forventede. To fuldtidsjob, og oftest mere end fuldtidsjob, da overarbejde ikke er unormalt i længere perioder, så vidste jeg udmærket godt hvad vi gik ind til med en webshop ved siden af.

    Tekstilbranchen er ikke ukendt for ham, så selve branchen som sådan var ikke en overraskelse, og at det skulle være økologisk og GOTS certificeret børnetøj skyldes det etiske og det gode formål bag GOTS. Hvad kan vi stå inde for og hvad kan vi ikke stå inde for som forhandler. Men mest af alt vil vi gerne støtte op om det fællesskab, der er forbundet med GOTS certifikatet, man ved man er med til at gøre en forskel på så mange områder.

    GOTS certifikatet er det eneste certifikat i verden, der kræver en uafhængig kontrol en gang årligt.

    Den sikrer dit barn imod skadelige kemikalier, der kan give sundhedsmæssige problemer senere i livet. Den sikrer arbejderne der producerer tøjet, at de bliver behandlet og betalt ordentligt, du er dermed sikker på, at der hverken er børnearbejde involveret, eller ulykker hvor folk mister livet.

    Ja vi kunne blive ved og ved om alle de fordele ved GOTS certificeret børnetøj, og hvor meget man egentlig støtter med et enkelt stykke tøj, men det kommer vi til…. 

    Næste trin i valget var, at det skulle inspirere hver eneste dag.

    De dage hvor det er allerhårdest, hvor man har allermest lyst til at smide håndklædet i ringen, skal vendes til noget positivt, så du har lyst til at kæmpe videre.  

    Iværksætteri skal bunde i en passion for branchen og det du laver. Hver eneste dag skal være inspirerende, det er regel nummer 1. Jeg må dog også indrømme, at jeg bare ikke kan stå for tøj i mini udgave. Helt ærligt, hvem kan stå for tøj i mini udgave???

    Børn har vi begge altid fundet inspirerende. Vi har altid været dem der var engageret i børnenes leg ved sammenkomster, det at bygge huler og lege med LEGO. Deres fantasi og uskyldige grin, og udforskende natur. Det kan kun inspirere. Jeg er generelt kreativt anlagt, når man arbejder som jurist til dagligt, er det virkelig rart med et fristed, hvor man hver dag inspireres.

    Jeg mødte min kæreste i en ret så svær tid rent personligt, jeg fik af vide, at børn ikke var naturligt muligt for mig, og at jeg nok ville få fjernet livmoderen i den nærmeste fremtid (hvilket jeg så skulle forberede mig på). Min kæreste fik på daværende tidspunkt ret hurtigt af vide hvordan det hele stod til. Jeg tænkte han skulle have chancen for at gå sin vej, der er jo nogle personer, der går meget op i at kunne få biologiske børn. Hvilket jeg havde fuld forståelse for, derfor fik han det også noget hurtigt af vide…

    Han blev og har været der lige siden, og det har da bestemt også bragt os tættere sammen på en helt anden måde. Selvom det ikke var en livstruende sygdom, så tog beskeden alligevel på daværende tidspunkt pusten fra mig. Jeg følte ikke jeg kunne være det bekendt og være ked af det, sygdommen var jo ikke livstruende, men jeg kunne ikke modarbejde følelserne. Det var bestemt hårdt, man følte lidt ens kvindelighed blev taget fra en. Uden ham havde jeg ikke klaret det helt så godt, han formåede at få mig til at smile hver dag.

    Der er nok børn i denne verden der mangler et hjem og der mangler en mor, som den du kommer til at være – en sætning han gentog tit for mig.

    Jeg er efter to operationer og en lang behandling i mellem nu erklæret rask. Ikke helt fri for knuder, men fri for den der skabte problemer, og en livmoder der er intakt (med nogle få ar). Børn er måske en mulighed nu, men frygten er der stadig. Forhåbninger kan være svære at håndtere, når nu man lige havde accepteret skæbnen. Livet er som det nu engang er, og vi tager det hele som det kommer.

    Vi valgte børnetøjs branchen for at blive inspireret hver dag, og jeg må sige at både I og jeres børn inspirerer hver eneste dag. Hvis et barns smil ikke kan få en til at smile, så ved jeg ikke hvad kan…

    Vi håber derfor det er ok at vi ”låner” jeres børn og jeres kærlighed til jeres børn som inspirationskilde <3

    Hormonforstyrrende stoffer i dit tøj – når det påvirker vores krop negativt

    Hormonforstyrrende stoffer i dit tøj – når det påvirker vores krop negativt

    Det er rigtigt svært, at skrive det her blogindlæg (det har også taget nogle forsøg at støbe sammen), vi har egentlig ikke lyst til at skræmme vores kunder, men vi føler nu alligevel en forpligtelse som forhandler af børnetøj, og dele den viden vi besidder.

    Vi deltog i et arrangement afholdt af CeHoS på Rigshospitalet den 31. oktober afholdt (Center for Hormonforstyrrende Stoffer – se mere på www.cend.dk).

    Selvom vi har set bagsiden af tekstilbranchen og har rejst rundt i et land kendt for sit tekstil, er det altid chokerende at høre fra speciellæger og forskere, hvor slemt det egentlig står til.

    Vores reproduktion bliver uden tvivl påvirket af de valg vi tager i dagligdagen. Vores natur er så fyldt med skadelige stoffer, der hver dag påvirker os negativt, og oven i det kan vores forbrugsvaner øge den negative påvirkning.

    Studier viser meget tydeligt at hormonforstyrrende stoffer påvirker vores børns helbred (og vores eget helbred). Denne påvirkning sker under forsterudviklingen, men også gennem vores barndom og i puberteten. Vores reproduktive evner påvirkes negativt hos begge køn. Det står dog bare endnu værre til nu, end det gjorde for 20-30 år siden. Verden er mere global, vi kan få varer fra fx Kina på ingen tid, men ikke varer der er reguleret. Vi ved alle hvordan et immunforsvar reagerer på et stof det ikke kender, og hvis vi påvirkes af kemikalier vi/vores krop aldrig før har mødt, er det nok uundgåeligt, at det kan skabe en negativ påvirkning.

     Jeg kan være ærlig og sige, at mine valg har da sikkert også været med til påvirke min krop i negativ retning. Jo mere man lærer, jo mere man får indsigt i hvilke skadelige kemikalier der egentlig er i mad, plejeprodukter og nu også tøj, jo sværere er det at se den anden vej.

     I hvert fald for mig er det. Men det er jo svært, det er svært når du ikke kan se påvirkningen eller stofferne i tøjet. Det er bare nemmere at se væk og ikke forholde sig til hvordan virkeligheden ser ud. Jeg personligt at tit tænkt, hvad forskel gør det, at jeg købe den her ene ting bæredygtigt?

    Det kan da ikke gøre stor forskel?

    Når ens egen reproduktionsevne fejler – så bliver det hele lidt mere virkeligt!

     I en alder af 25 år (jeg er 29 år nu) bliver jeg syg og ender på hospitalet pludseligt. Her opdager man ved et tilfælde en knude ved min livmoder. Det skal siges, at jeg havde et sygdomsforløb fra start 20 indtil min indlæggelse, hvor man ikke kunne finde ud af hvad jeg fejlede.

     Her ligger jeg så med en knude, der ikke kan fjernes (heldigvis en godartet en af slagsen), men jeg får så også lige af vide at børn ikke bliver aktuelt for mig. Man vil operere mig og gøre denne knude mindre til 1cm x 1cm, og så vil man se tiden an. Muligvis fjerne min livmoder helt.

    Det skal siges denne type knuder er ikke typiske for unge piger, og slet ikke dem der ikke har født. Idet knuden er en konsekvens af hormonforstyrrelser for lige at forsimple det lidt.

    Jeg var glad i næsten et år (trods beskeden om at jeg ikke ville kunne få børn - den var jo godartet), ingen voldsomme smerter længere og en vægt der blev normal igen (en hverdag der blev normal igen). MEN så begyndte symptomerne igen, smerterne tog til og vægten øgede sig for hver dag der gik.

    Denne gang var knuden vokset fra 1cm x 1 cm, til 3,5cm x 3,5 cm., det på under et år.

    Selvom jeg ikke kan sige, at min knude er direkte resultat af de hormonforstyrrende stoffer der er og finde i mit tøj, mine plejeprodukter eller mad, så er det stadig stof til eftertanke.

    Første snak med speciellægen indledes med fjernelse af livmoder. Anden snak har speciellægen gode nyheder, de har haft succes i Danmark med en behandling der vil kunne mindste knuden og de dermed muligvis kunne fjerne den helt, uden at den gjorde skade på min livmoder. Jeg indvilgede i at være testperson.

    Takket være de fantastiske læger og forskere i Danmark og ude i verden er jeg fri for min knude og har været det nu i snart 1,5 år.

    De små valg i livet gør en stor forskel!

    Jeg har i hvert fald tit tænk at små valg ikke gør en forskel ude i den store verden. MEN det gør de.

    Køber du en enkelt trøje der er økologisk og GOTS certificeret og udskifter den med en trøje af konventionel bomuld, minimere du allerede der med den negative påvirkning den konventionelle trøje have haft.

    Dit valg er også med til at reducere de skadelige kemikalier tekstilbranchen frigiver ud i naturen, de kemikalier som også hver eneste dag påvirker os negativ.

    Dit valg sikrer medarbejderen der producere dit tøj, for hvis den lille påvirkning du oplever kan have så negative konsekvenser, prøv og tænk på hvilken konsekvens det kan have, at blive eksponeret for kemikalierne i den grad en der farver dit tøj gør?

    Jeg er måske naiv, men jeg tror på at står man sammen, og alle tager en enkelt trøje og skifter den ud med en bæredygtig, så gør vi en kæmpe forskel.

    Derfor vi udplukker vores mærker nøje!

    Vi har i hvert fald forsøgt at skabe et spændende udvalg af GOTS certificeret økologisk børnetøj, vi har samlet det bedste af det bedste på markedet et sted. Vi udvider så hurtigt som vi kan med alle de lækre brands ude i verden der gør en forskel hver eneste dag.

    GOTS certificeret tøj findes heldigvis ikke kun til børn, det er også begyndt i stor stil at brede sig til kvindetøj og mandetøj. Det glæder os vildt meget, da det har været et sparsomt udvalg.

    Vi har allieret os med nogle skønne mødre

    For at gøre vores viden mere tilgængelig, har vi allieret os med en masse mødre i skønne Danmark. I vil derfor fremadrettet kunne læse blogindlægs på vores webshop om hvad vores skønne bloggers har delt af tanker.

    I kan blandt andet nu læse Rikkes blogindlæg om GOTS og kemikalier i tekstil på rikkeskamp.momster.dk

    Vi er kun en mail væk, hvis du ønsker at vide mere om GOTS og tekstilbranchen, eller om os for den sags skyld. Du er også velkommen til at komme med inputs om hvilke slags blogindlæg du savner fra os, eller hvis du selv ønsker at skrive et blogindlæg eller to.

     //Almedina 

    Op til et kilo kemikalier i din t-shirt.....

    Op til et kilo kemikalier i din t-shirt.....

    Et halvt til et helt kilo kemikalier i dit barns t-shirt

    Vi synes det er skræmmende at det stykke tøj du giver dit barn på, har gennemgået et havl af behandlinger med enorme mængder af skadelige kemikalier, før det det kom med dig hjem. Ifølge Miljøstyrelsen bruges det et halvt kilo til et helt kilo kemikalier for at producere en enkel t-shirt, hvilket vi selvfølgelig synes er decideret absurd. 

    Det, at vi ikke kan se dem, gør det også rigtig svært at forholde sig til sådan en info. Personligt kan jeg sagtnes følge den tankegang, indtil jeg blev ramt af sygdom over en lang årrække, og til sidst gennemgik 2 operationer grundet bl.a. hormonforstyrrelser. Dette satte virkelig også tankerne i gang, da jeg fik mere indsigt i tekstilbranchen.

    Vores mål med bloggen og shoppen er hverken at skræmme, vi ønsker virkelig fra hjertet af, blot og oplyse om virkeligheden bag tekstilindustrien, og hvad GOTS egentlig sikrer en imod. Vi er også kun en besked eller et opkald væk, hvis man vil vide mere.

    Når tillid er alt vi har...

    Det er sådan at tekstilbranchen desværre ikke er underlagt nogle love som sådan, hvis man kigger på det med globale øjne. Der er ikke direkte restriktioner på hele produktionskæden, det kræves blot at virksomheden bag mærket kontrollerer sine leverandører. Det er netop her, det globale aspekt gør tingene udfordrende, hvis ikke umuligt. Hvis du sidder i Danmark, men har produktion i Indien eller får dit bomuld fra Indien, er det nærmest umuligt at sikre din forretning 100%, forholdet er oftest bundet i total tillid. Kerneordet er nemlig derfor også tillid, og det er en af grundene til vi er meget påpasselig med de mærker vi udvælger.  

    Et hav af certifikater

    Du har nok hørt om en masse certifikater (EU blomsten, Oeko-tex, Svanemærket), der skulle sikre dig lige det yderligere, og det gør de skam også - til dels. Alle certifikater er på frivillig basis, og du betaler også for at blive certificeret, det er dermed et tilvalg. Certifikaterne har anordninger som du som minimum skal overholde, men de går ikke ind og direkte forbyder brugen af kemikalier i samme omfang som GOTS certifikatet.  

    Før organicfootsteps.dk blev til, sørgede vi for at undersøge tekstilbranchen godt og grundigt for alle certifikater og hvad deres betingelser var, som jurist er jeg af natur meget skeptisk. Min erfaring som jurist har lært mig, at der ved alle anordninger/regulativer altid er smuthuller at udnytte. Hvis I spørger min kæreste vil han hurtigt fortælle jer, at jeg er noget af en regelrytter, derfor blev beslutningen om at kun forhandle GOTS certificeret børnetøj ret hurtigt taget. Det er en beslutning, der skam også kan ændre sig, hvis der sker en yderligere udvikling hos andre certificerings organer. Indtil da, er GOTS certifikatet det eneste moralsk rigtige at sælge, når vi ved det er jeres små der kommer til at have tøjet på.

    GOTS var det eneste moralsk rigtige

    GOTS certificeret børnetøj var for vores begges vedkommende noget vi moralsk kunne stå inde for at sælge her og nu. Vi besøgte også Tyrkiet for at se forskellen mellem almindelig konventionelt bomuld og GOTS certificeret økologisk bomuld, samt se produktionsforløbet. Forskellen var slående, og vi kunne mærke og dufte det med det samme. Vi fandt hurtigt ud af at vi kun kunne stå inde for at sælge GOTS certificeret økologisk bomuld.

    Vi lærte også af turen til Tyrkiet at GOTS tager den årlige kontrol foretaget af uafhængige parter meget seriøst, som jurist elsker jeg jo kontrol, derfor blev jeg ekstra glad da jeg fik af vide at kontrollen foretages flere gange årligt.

    Ved at blive GOTS certificeret binder du dig til forpligtelse om at blive kontrolleret minimum en gang årligt. Hele produktionskæden undergår en dybdegående kontrol af brugen af kemikalier, ens bæredygtighed og bomuldens kvalitet, samt at de ansatte behandles ordentligt, mere om det i de kommende indlæg. 

    Eksem, allergier og hormonforstyrrelser - konsekvensen af kemikalier i tekstilbranchen

    Eksem, allergier og hormonforstyrrelser - konsekvensen af kemikalier i tekstilbranchen

    Det er efterhånden svært at finde rundt i alle de mærkater der nu findes ude på markedet for både økologiske børnetøj og miljørigtigt børnetøj. Brugen af økologisk i forbindelse med tøj er også udbredt. Vi kan derfor godt forstå, at det kan være svært som forældre i det hele taget af finde hoved og hale i det hele.

    Desværre er det også sådan, at økologisk ikke altid betyder det er uden skidt kemi og bedre for miljøet. Ja, det gør det ikke nemmere vel?

    Børn har et skrøbeligt immunforsvar

    De små har et mere skrøbeligt immunforsvar, det er ikke så udviklet som vores eget, og derfor er de ekstra modtagelige overfor skadelig kemi og de følgesygdomme der kan komme af behandlede tekstiler. Alt, det skidt kemi der findes i tekstilbranchen fører desværre til eksem, allergier og hormonforstyrrelser, noget man kan døje med resten af sit liv. Derfor er det ekstra vigtigt at vide nok om det man ifører de små i.

    Det skadelige ved konventionelt bomuld

    Konventionelt bomuld er alt det der ikke er økologisk, og det er desværre noget af en kemibombe. Konventionelt bomuld er mest brugt i produktionen af børnetøj, men vi har set en udvikling i den rigtige retning, bare til Ciff Kids mødte vi nye spændende GOTS certificerede mærker.

    Konventionelt bomuld betyder kemi i behandlingen og gødningen af bomulden. Kemikalier i behandlingen af stoffet. Kemikalier i farvningen af stoffet. Kemikalier i konservering af stoffet. Ja, desværre vi kunne blive ved med at nævne alle de kemikalier der egentlig bruges….

    Nu tænker I nok, sagde I ikke lige at økologisk tøj også kan være fyldt med skidt kemi. Ja, det sagde vi desværre. Der er firmaer der udnytter forældres ønske om at købe økologisk børnetøj, og derfor bruger de økologisk bomuld i produktionen af tøjet, men farver det med voldsomme kemikalier for at få det ønskede resultat. Dermed er tøjet ikke helt ufarligt.  

    Hvordan sikrer du dig selv i denne jungle tænker du nok?

    Ja, der er det man ville kalde kongen af økologisk stof på markedet, og det er GOTS. Det er ”Rolls Roycen” for økologisk bomuld og certificeringer generelt.

    GOTS garanterer dig økologisk stof, produceret uden brug af skadelig kemi, gode forhold for arbejderne i alle led af produktionen. Det er det absolut strengeste certifikat på markedet (det kan vi lide), der sikrer dig og dit barn, ved at uafhængige parter af GOTS kontrollerer forholdene og produktionen flere gange om året.

    Vi står 100% ved at GOTS børnetøj kan du sikkert uden dårlig samvittighed iføre dit barn.

    Vi står til rådighed

    Vi står med glæde til rådighed hvis I som forældre og forbruger har lyst til at vide mere om hvad GOTS betyder og også hvad faldgruberne er derude i tekstilverdenen.

    Og turen gik til Tyrkiet

    Og turen gik til Tyrkiet

    Hvis I har fulgt med, så ved I nok også, at vi over påsken var taget til Tyrkiet for at besøge en facilitet, der producerer en del af vores mærker. Derudover besøgte vi imens vi var der designeren bag Alemona Organic, som også var sød nok og sætte møderne op og aftale alt med producenten for os.

    Vi landede i Istanbul og tog turen til Izmir med bil, og sikke et syn der ventede os og ikke mindst en skøn varme.

    Izmir ligger i den varmere del af Tyrkiet ved Marmaris kysten, derfor trives de økologiske bomulds marker så godt. Da vi kørte ind til byen fredag morgen i påsken, startede vi med at besøge Burcu designeren bag Alemona Organic. Hun tog imod os på rigtig kendt tyrkisk manér med en masse gæstfrihed og lækker morgenmad.

    Burcu kommer fra en lille by 30 minutter uden for Izmir, som er kendt for sin tekstil produktion. Hun har studeret økonomi og da hun blev færdig fandt hun hurtigt ud af at det ikke var noget hun var passioneret for, og kunne derfor ikke se sig selv arbejde med økonomi resten af sit liv. Burcu har nemlig arbejdet mange år på en tekstilfabrik og været med i hvert enkelt tøjs produktions cyklus, derfor fik hun en erfaring de færreste får lov til i en ung alder. Med støtte fra sin familie vælger Burcu at kaste sig ud i at tage nogle design kurser og afprøve sine ideer til print og design. Efter et års hårdt arbejde vælger ejeren bag fabrikken Kadeks at satse på Burcu, da han tror på hendes evner. Her bliver Alemona Organic til, og Burcu satser i en alder af 26 alt på sit mærke.

    Vi fik snakket en del om hendes tøj, og vi gav hende nogle ideer til at udvikle kollektionen. Vi er nemlig vilde med hendes bodyer med små detaljer på skuldrene, som kunne være endnu skønnere at få i t-shirts i forskellige farver. Det samme synes vi om hendes leggins, og hun var bestemt glad for vores input.

    Vi fik talt om special edition baby t-shirten, som desværre ikke klarede sig så godt i vask, det vil hun undersøge nærmere for os. Efter nogle timers snak og lækkert morgenmad, kørte Burcu os ud til fabrikken for at møde ejeren og blive introduceret for hvad GOTS betyder og hvordan økologisk tøj bliver til.

    Vi kunne desværre ikke vise live som vi havde håbet på, men det skyldes at fabrikken var i gang med at producere efterårskollektioner, og derfor kunne vi ikke risikere at vise deres prints.

    Fabrikken producere tre af vores mærker og et kommende mærke. De producere nemlig IGI Natur, Alemona Organic, Frugi og Mini Rodini som vi er så heldige at få på shoppen her til efteråret.

    Vi tog ud til den del af fabrikken (da de har flere bygninger alt efter hvilken proces vi er i productionscyklussen) hvor bomulden opbevares. Der opbevares for flere milliarder værd økologisk bomuld og der er 24/7 overvågning og sikkerhed. På billederne ses der huller i poserne hvor bomulden opbevares, og det er når uafhængige organer udsendt af GOTS kommer ud til kontrol. Her skærer de poserne op og tager nogle prøver med tilbage til laboratoriet for at tjekke at bomulden er fri for kemikalier. For at blive godkendt til GOTS mærket skal man undergå kontrol hvert år minimum en gang, vi bliver dog informeret af fabriksejeren at de kommer minimum 2 gange om året og gerne mange flere.

    Herfra sendes bomulden til spinding og afblegning (uden klor og skadelige kemikalier) og derefter til farve. Samtlige processer bliver kontrolleret, og alt der bliver brugt til afblegning eller farve skal godkendes på forhånd af GOTS organisationen.  

    For at blive GOTS certificeret er det ikke nok at den økologiske bomuld ikke er sprøjtet med skadelige kemikalier, farvet med farlige kemikalier, medarbejderne skal også have ordentlige arbejdsforhold og en ordentlig løn. Derudover skal hele produktionsprocessen sikre mindst muligt belastning miljøet, fra forurening af spildevand til brug af elektricitet til produktion. Derfor har fabrikken avanceret spildevandsanlægsrenser og solceller på samtlige bygninger hvor der produceres økologisk tekstil.

    Fabrikken får fra mærkerne tegninger af design og print, som det er fabrikkens egen ansvar at skabe. Derefter sendes prøver til menneskerne bag mærkerne til godkendelse inden man går videre i processen.

    Når rullerne er farvet og printet er trykket, sendes rullerne til yderligere kontrol. Denne del af processen kontrolleres også at GOTS organisationen, som sender deres folk ud til at tage prøver af stofrullerne, der derefter tages med til laboratoriet. Her tjekkes de for mange ting, blandt andet skadelige kemikalier, hvordan de reagerer på sollys og vask.

    Når rullerne har fået deres GOTS mærkat kan de tages i brug, før dette er muligt tjekker fabrikkens tekstil eksperter rullerne for fejl og huller på en maskine der oplyser rullen.

    Efter rullerne er tjekket grundigt igennem, sendes de videre til næste rum, hvor mønstrene skal skæres.

    Når mønstrene er ud skåret sendes de videre til syning.

    Hver station har sin egen rolle i processen, hvor hver person laver sin del og sender tøjet videre i rækken. Fabrikken har en række skræddere ansat med mange års erfaring. De unge får også mulighed for ansættelse ved at de i en prøveperiode på 3 måneder (selvfølgelig betalt) får lov til at vise hvad de har af evner. Når man blandt andet producere på Mini Rodini arbejder fabriksejeren hårdt på at fastholde sit gode ry for produkter af høj høj kvalitet.  

    Derefter sendes tøjet igen til kontrol, hvor de skræddere der sidder og tilretter, tjekker tøjet på giner, for at se om tøjet sidder som det nu skal. Vi kunne desværre ikke vise jer det rum, da de selvfølgelig var i gang med bl.a. Mini Rodinis efterårskollektion.

    Fabrikken går meget op i genbrug, og alle tekstilstykker der fra tidligere kollektioner ikke er blevet opbrugt sendes til afblegning og genbrug i produktionen af nye kollektioner. Intet får lov til at gå til spilde.

    For at holde indlægget så kort som muligt, vil vi gerne i nogle andre indlæg uddybe hvem vi er og sætte et billede på de ansigter der sidder bag skærmen, men også hvad GOTS indebærer lidt mere detaljeret.

    Vi fik lært en masse spændende ting, specielt om hvor omfattende produktionen af et stykke tøj er og hvor meget kontrol der egentlig er ved at have GOTS mærket. Hvis kontrollen glipper bare et sted i produktionen, så mister fabriksejeren GOTS mærkatet på samtlige af sine processer, og kan derfor ikke komme videre, før det er bragt i orden.

    Efter en lang dag rundt på de forskellige faciliteter, afsluttede vi dagen ved en skøn restaurant, hvor fabriksejeren tog os ud og spise noget lækkert traditionelt tyrkisk mad. 

    Vi håber I har fået lidt indblik i hvordan jeres tøj egentlig bliver produceret, i hvert fald det vi forhandler. Vi står selvfølgelig altid til rådighed, hvis I har nogle spørgsmål eller vil vide endnu mere om noget specifikt.

     Alt det bedste

    Organic Footsteps

    Sale

    Unavailable

    Sold Out